Frederiksberg Centret sætter fokus på genbrug og bæredygtighed

Frederiksberg Centrets ”Upcycle Weekend” stod i bæredygtighedens tegn – og til dét, skulle der blandt andet bruges genanvendelige muleposer med tryk.  

Stadigt flere virksomheder på tværs af brancher har et øget fokus på bæredygtighed. Det gælder i særlig grad også Frederiksberg Centret, der i forbindelse med deres Upcycle Weekend lancerede en række fine initiativer, der var med til at promovere bæredygtig shopping.

I centret kunne de glade kunder blandt andet få inspiration til at upcycle børnetøj, lære at strikke og hækle samt quizze om genbrug. Vi tog en snak med Marketing Manager fra Frederiksberg Centret, Vibeke Qvist, for at høre om overvejelserne forud for kampagnen. 

– Det hele startede med en grøn kampagne, hvor vi udgav et magasin med artikler, inspiration og en masse produkter af genbrugsmaterialer, som vi sælger i vores butikker. Vi ville samtidig også gerne slå et slag for, at vores energiforbrug er meget grønt – vi bruger for eksempel solceller og vindmøller, og har sågar en tæller, der viser, vores forbrug minut for minut. 

Og som en ekstra ting, kunne kunderne få en gratis mulepose, ved at tilmelde sig Frederiksberg Centrets nyhedsbrev. Muleposerne kom med tre forskellige statements, der hver især promoverede bæredygtighed på en skarp måde.

– Vi ville sætte fokus på et af verdenshavenes store problemer – nemlig at vi som samfund bruger for meget plastik. Derfor fik vi idéen med at lave muleposer med statements på, som fx ”Plastic bags are so last year” siger Vibeke Qvist, og uddyber:

– Poserne fungerer som et marketingredskab, der underbygger kampagnens kerne på en sjov og nyttig måde. 

Udover muleposens udseende skulle signalere miljøvenlighed, var ét af de vigtigste aspekter for Vibeke Qvist og Frederiksberg Centret også, at få produceret en taske som kunne genbruges utallige gange.  

– Vi håber, at kunderne vil spare på plastikken og tage vores shoppingnet over skulderen fremover, når de skal ud og handle. Derfor var det også vigtigt for os at lave en pose med et illustrativt design, hvor vores logo ikke skulle være det primære blikfang. Det synes jeg, vi er lykkes rigtig godt med. Kunderne har taget rigtig godt imod dem, og vi ser dem ofte i bybilledet. Pga. den fantastiske modtagelse fra vores kunder, er det bestemt ikke sidste gang, at vi bruger shopping bags fra Promotion Bag. 

Frederiksberg Centret har med denne kampagne igen vist, hvorfor de er ét af de bedste shopping centre – ikke kun i Danmark, men også internationalt.

Senest i maj 2017 blev Frederiksberg Centret kåret ved et prestigefyldt Award-show i Las Vegas, ved navn VIVA Best of the Best Awards. Her vandt de i kategorien “Design & Development”. Læs mere om kåringen her.

Ingen danske shopping centre har tidligere været nomineret til denne pris, og det er derfor også første gang at det lykkes et dansk center at vinde.

Udover Frederiksberg Centret er kåret som Danmarks bedste shoppingcenter to år i træk, er de ligeledes kåret som Nordens bedste shoppingcenter – en pris man vandt i 2016. 

Promotion Bag er stolte og glade for samarbejdet, og vi ser frem til fortsat at vejlede Frederiksberg Centret, når det kommer til genanvendelige bags. 

Ønsker du en lignende genanvendelig pose til din virksomhed? Gå på opdgagelse på vores side og se flere eksempler på muleposer med tryk.

Du kan også altid ringe på +45 70 25 85 35 eller skrive til info@promotionbag.dk. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Copyright @ 2024 -Promotion Bag ApS - Ragnagade 7 - 2100 København Ø - Tlf.: [+45] 70 25 85 35 - E-mail: info@PromotionBag.dk
Få et tilbud på
Frederiksberg Centret sætter fokus på genbrug og bæredygtighed

Udfyld venligst nedenstående: