Job hos PromotionBag

Job hos PromotionBag

Hos PromotionBag er vi en mindre organisation med korte beslutningsveje, stor handlefrihed og plads til at gøre en forskel. Vi arbejder professionelt og struktureret, men uden snævre jobbeskrivelser – og gode idéer har kort vej fra tanke til handling.

Vi holder til på Ragnagade 7 på Østerbro i København i Georg Jensens gamle sølvsmedje.

Her har vi kontor og et stort showroom, hvor vi præsenterer de mange forskellige produkter og løsninger, vi udvikler for vores kunder.

Nedenor kan du se vores aktuelle ledige stillinger og læse mere om mulighederne for at blive en del af PromotionBag.

Ledige stillinger:

 

Kommerciel salgs- og kundeansvarlig

B2B-salg, kunder og forretningsudvikling hos PromotionBag

Er du skarp til salg og kundekontakt – og har du samtidig lyst til at være med til at udvikle måden, vi skaber salg på?

Hos PromotionBag søger vi en ny kollega til en central kommerciel rolle, hvor du både kommer til at arbejde hands-on med kunder og salg og får mulighed for at præge vores salgsarbejde og den fortsatte udvikling af virksomheden.

Vi har gennem mere end 20 år hjulpet virksomheder med specialproducerede poser, emballage og indpakning. Vores kunder spænder fra mindre virksomheder til nogle af Danmarks mest kendte brands, og gennem årene har vi opbygget en stor kundebase og mange langvarige kunderelationer.

Nu vil vi være endnu bedre til at omsætte det potentiale til vækst.

Du skal både skabe salget og være med til at udvikle det

En vigtig del af din hverdag bliver den direkte kontakt med både eksisterende og potentielle kunder. Du skal forstå kundernes behov, se mulighederne, udarbejde tilbud, følge op og være med til at få ordren i hus.

Men vi leder ikke kun efter en person, der kan håndtere de henvendelser, der kommer ind.

Vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at digitalisere og strukturere vores processer og har et velfungerende CRM-system med mange års kundedata og købshistorik. Vi arbejder løbende på at udnytte vores data, systemer og nye digitale værktøjer endnu bedre.

Derfor vil vi gerne have dig med til at stille spørgsmål som:

  • Hvilke tidligere kunder bør vi kontakte igen – og hvornår?

  • Hvilke kunder køber ét produkt hos os, men kunne have behov for flere?

  • Hvilke virksomheder ligner vores bedste kunder?

  • Hvordan prioriterer vi de bedste salgsmuligheder?

  • Kan vi bruge data og digitale værktøjer til at gøre udvælgelse og opfølgning endnu smartere?

  • Hvordan sikrer vi, at relevante kunder og muligheder ikke bliver glemt?

Og mindst lige så vigtigt: Du skal have lyst til selv at føre mulighederne hele vejen fra potentiale til kundedialog og salg.

Hvem leder vi efter?

Vi forestiller os først og fremmest, at du har erfaring med salg og kundekontakt og trives med selv at skabe aktivitet og opbygge gode kunderelationer.

Erfaring med B2B-salg er en klar fordel, men vi er åbne over for forskellige baggrunde. Du behøver heller ikke kende emballagebranchen på forhånd. Vores produkter, materialer og produktionsmuligheder skal vi nok lære dig.

Til gengæld er det vigtigt, at du er lærenem og har lyst til at sætte dig ind i en produktverden med mange muligheder.

Vi tror, at du vil passe godt ind hos os, hvis du:

  • Har kommerciel forståelse og kan se muligheder hos både eksisterende og nye kunder

  • Er god til mennesker og kommunikerer naturligt med kunder

  • Tager initiativ og følger dine opgaver til dørs

  • Arbejder struktureret og kan se værdien i gode processer og systemer

  • Er digitalt nysgerrig og har lyst til at afprøve nye værktøjer og smartere arbejdsmåder

  • Trives med både at tænke over, hvordan noget kan gøres bedre, og selv være den, der gør det

  • Synes, det er attraktivt at arbejde i en mindre organisation, hvor ansvar og opgaver ikke er begrænset af en snæver jobbeskrivelse.

Har du derudover interesse eller flair for eksempelvis marketing og kommunikation, er der rig mulighed for også at bringe det i spil. Det er dog ikke et krav.

Din uddannelsesmæssige baggrund er heller ikke afgørende for os. Vi er mere interesserede i, hvad du kan, hvordan du tænker, og hvordan du kan være med til at udvikle vores forretning.

En mindre organisation med stor handlefrihed

PromotionBag er en mindre B2B-virksomhed, og det skal du se som en fordel.

Vi arbejder struktureret og professionelt, men med korte beslutningsveje og fleksible roller. Hos os kan en god idé hurtigt blive afprøvet, og du får mulighed for at få reel indflydelse på både din egen rolle og den måde, vi udvikler forretningen på.

Vi ser virksomheden som en sum af opgaver, der skal løses. Vi fordeler dem efter kompetencer, interesser og kapacitet – og når en opgave kræver specialviden, som vi ikke selv har, henter vi den ind udefra.

Det betyder også, at rollen kan udvikle sig med dig. Lykkes du med at skabe resultater og tage ansvar, er der kort vej til endnu større ansvar i takt med, at virksomheden udvikler sig.

Kulturen er uformel, og vi lægger vægt på, at det både skal være spændende og rart at gå på arbejde. Det gælder også den daglige fælles frokost, som vi prioriterer at have tid til.

Din arbejdsplads

Vi holder til på Ragnagade 7 på Østerbro i København i Georg Jensens gamle sølvsmedje.

Her har vi kontor og et stort showroom, hvor vi præsenterer de mange forskellige produkter og løsninger, vi udvikler for vores kunder.

Stillingen er på fuld tid, og vi foretrækker som udgangspunkt fysisk tilstedeværelse på kontoret. Til gengæld tror vi på fleksibilitet, når det giver mening i hverdagen.

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send dit CV og nogle ord om dig selv og din motivation for stillingen til LG@PromotionBag.dk.

Vi gennemgår henvendelserne løbende og inviterer relevante kandidater til en samtale.

Har du brug for hjælp?
Ring til os
Ring 70 25 85 35
Man - fre 8:30 – 16:30
Chat med os
Start en chat så
hjælper vi dig
Ring mig op
Tast dine oplysninger
så ringer vi
Send en mail
Udfyld formularen,
så vender vi tilbage
Copyright © 2026 - Promotion Bag ApS - Ragnagade 7 - 2100 København Ø - Tlf.: [+45] 70 25 85 35 - E-mail: info@PromotionBag.dk - CVR: 30359305
Få et tilbud på
Job

Udfyld venligst nedenstående: